Om os

Nerthus ApS blev stiftet i 2010 af Henrik Byrial Jakobsen (cand. agro., ph.d) og Ina Giversen (cand. hort., ph.d.). 

Henrik er tidligere seniorforsker på Forskningscenter Årslev med sekundære plantestoffer som sit primære forskningsområde. Ved siden af arbejdet med Nerthus driver Henrik det økologiske landbrug Vibevadgaard, samt forskningsvirksomheden Byrial ApS. På Vibevadgaard dyrkes bl.a. den aronia, som indgår i Punalpin PLUS. Byrial ApS deltager i et større forskningssamarbejde med bl.a. Syddansk Universitet og Horsens Regionshospital, hvor Vibevadgaards særlige aronia-typer bliver testet i et klinisk forsøg med fokus på sædkvalitet, LDL-kolesterol, blodtryk m.m.

Ina Giversen har igennem en årrække fungeret som konsulent i kosttilskudsbranchen med speciale inden for produktudvikling og dokumentation af plantebaserede kosttilskud. Hun har en ph.d. i botanik og økologi og er medforfatter på bøger om den danske flora og lægeplanter.

Henrik Byrial Jakobsen, direktør og medstifter, forsker, PhD (CV)
Ina Giversen, direktør og medstifter, forsker, PhD (CV)

Historien om Punalpin – kort fortalt

Historien om Punalpin starter egentlig helt tilbage i 2004, hvor Ina får en idé til et sædkvalitetsprodukt baseret på galangarod.

Året efter møder hun Henrik, og de indleder et samarbejde som konsulenter i kosttilskudbranchen.

Vi er dog helt fremme i 2009, før vi i en lidt mat periode ovenpå finanskrisen beslutter os for at gøre idé til virkelighed. Grundige litteraturstudier viser os, at granatæble vil være en god ingrediens at kombinere galanga med. Derefter går det slag i slag med at få et klinisk studie op at stå og derefter få udviklet et produkt, som kan sendes på markedet. Sideløbende med dette arbejde begynder vi at sende patentansøgninger ind, som dels går på den forarbejdningsproces af galanga, som vi har udviklet for at beskytte indholdet af acetoxychavicolacetat, dels går på virkningen af kombinationen af galanga og granatæble. I 2014 begynder vi at sælge de første produkter via vores egen hjemmeside og senere samme år publiceres resultaterne af vores kliniske studie i et anerkendt, videnskabeligt tidsskrift.

Vi håber, at vi med Punalpin kan være med til at afhjælpe den udbredte forekomst af nedsat sædkvalitet blandt yngre mænd. Nyere forskning viser, at det drejer sig om 42% i Danmark.

Mød os også på Instagram: @punalpin

– og på Facebook: @Punalpin