Handelsbetingelser

HANDELS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR NERTHUS APS (WWW.PUNALPIN.DK)

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Nerthus ApS via hjemmesiden www.punalpin.dk.

Handel på punalpin.dk kan altså kun finde sted, hvis køber erklærer sig indforstået med disse salgs- og leveringsbetingelser. For at handle hos Nerthus ApS skal køber være fyldt 18 år.

1. Priser

Priserne vist på punalpin.dk er i danske kroner eller euro inkl. 25 % moms.
Køber betaler desuden porto i forbindelse med forsendelse af ordren ifølge PostNords takster. Nerthus ApS beregner ingen yderligere leveringsgebyrer.

Alle priser på hjemmesiden er med forbehold for pris- og afgiftsændringer og eventuelle trykfejl. Prisen angivet ved bestillingstidspunktet er den endelige pris.

2. Ordrebekræftelse

Når køber har indgivet bestilling til Nerthus ApS, fremsender Nerthus ApS pr. e-mail en ordrebekræftelse til køber som accept af købet. Så snart en ordre afsendes fra Nerthus ApS, modtager køber pr. e-mail en bekræftelse på levering.

3. Levering i Danmark

Ordrer, der sendes direkte til modtageradresser, tillægges porto ifølge PostNords takster. Nerthus ApS beregner ikke yderligere leveringsgebyrer.

Alle forsendelser sendes med PostNord. Hvis der ikke er nogen hjemme på modtageradressen, vil PostNord anmelde pakken til afhentning på det lokale posthus. Nerthus ApS påtager sig intet ansvar for den ekstra ulejlighed, som modtageren måtte have i forbindelse med eventuel afhentning af varerne.

Nerthus ApS bestræber sig på at afsende de bestilte varer inden for 1 – 4 dage, dog må der påregnes lidt længere leveringstid i forbindelse med højtider og ferier.

4. Betalingsbetingelser

På punalpin.dk kan følgende betalingskort benyttes:

– Dankort og VISA/Dankort
– VISA
– VISA Elektron
– Mastercard

Alle priser på punalpin.dk er inkl. moms og andre afgifter. Der tages ikke kortgebyr fra Nerthus ApS’ side.
Forsendelse pr. efterkrav, giro eller checks er ikke muligt.

Betaling for bestilling sker ikke før varen er afsendt. Først da vil beløbet blive trukket på købers konto.

Alle betalinger på punalpin.dk foregår via en sikker forbindelse (SSL-kryptering), som kontrolleres af NETS (tidligere PBS).

Ved udfyldelse af betalingsoplysninger:
Kortnummer: De 16 cifre forrest på betalingskortet.
Udløbsdato: Måned og år er angivet på forsiden. De fire cifre skal indtastes.
Kontrolcifre: De 3 sidste cifre på bagsiden af betalingskortet.

5. Reklamation

Der ydes 2 års reklamationsret fra varens modtagelse i overensstemmelse med købeloven. Dette betyder, at køber bl.a. kan få varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, såfremt varen er mangelfuld.

Reklamation skal ske direkte overfor Nerthus ApS, snarest muligt og inden for rimelig tid efter at en mangel er opdaget. Der skal skriftligt redegøres for, hvori manglen består, og om køber ønsker varen ombyttet, pengene tilbage eller afslag i pris.

Når en reklamationsvare returneres, skal kopi af faktura vedlægges returforsendelsen. Nerthus ApS modtager ikke varer sendt pr. efterkrav, eller som sendes uden porto. Såfremt reklamationen er berettiget, refunderes returportoen.
Se punkt 10. ”Firmaoplysninger” for kontaktdetaljer til brug for returforsendelse.

6. Fortrydelsesret

Der ydes 14 dages fortrydelsesret fra varens modtagelse i overensstemmelse med forbrugeraftaleloven. Fortrydelsesretten kan dog kun gøres gældende, såfremt forseglingen på produktet ikke er brudt. Ved fortrydelse skal varen være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen. Køber står for dækning af returomkostninger.

7. Dataregistrering

For at en køber kan indgå aftale med Nerthus ApS, skal følgende oplyses:

• Navn
• Adresse
• Telefonnummer
• E-mail adresse

Nerthus ApS foretager registreringen af disse personoplysninger for at kunne levere varen til køber.
Når der indsamles personoplysninger via punalpin.dk, sker det altid ved afgivelse af købers udtrykkelige samtykke, således at køber er informeret om præcis hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

De dataansvarlige hos Nerthus ApS er Henrik Byrial Jakobsen og Ina Giversen. De dataansvarlige har adgang til de oplysninger, der registreres om køber.

Nerthus ApS opbevarer og transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Nerthus ApS videregives eller sælges på ingen måde videre til tredjemand, og Nerthus ApS registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Nerthus ApS har køber altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Køber har også ret til indsigt i hvilke oplysninger, der er registreret om vedkommende. Disse rettigheder har køber efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Nerthus ApS via e-mail: info@punalpin.dk.

8. Logstatistik

Logstatistik bruges på punalpin.dk og betyder, at et statistiksystem opsamler information, som kan give et billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, hvor på websitet det forlades m.v.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere punalpin.dk.

9. Cookies

På punalpin.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for køber.

Når køber vælger at benytte dette website, accepterer køber automatisk anvendelsen af cookies.

Køber kan til enhver tid slette cookies fra sin computer. I Internet Explorer slettes cookies under menuen ”Funktioner” -> ”Internetindstillinger” -> ”Generelt” -> ”Browserdata/Slet cookies”. Nerthus ApS henleder dog opmærksomheden på, at sletning af cookies kan have konsekvenser for anvendeligheden af punalpin.dk eller dele heraf.

10. Firmaoplysninger

Adresse:
Nerthus ApS
Blæsenborgvej 9
4320 Lejre
Tlf. 53 54 00 03
e-mail: info@punalpin.dk

CVR nr.: DK 33 26 80 17
Etableringsår: 2010

Telefontider:
Mandag – torsdag kl. 09.00 – 16.00
Fredag kl. 09.00 – 14.00
Lørdag lukket

11. Forbehold

Der tages forbehold for prisændringer, udsolgte varer og trykfejl.

12. Lovvalg og værneting

Aftaler indgået i henhold til disse standardbetingelser er underlagt dansk ret. Tvister, der udspringer af denne aftale, skal indbringes for de danske domstole.

Disse betingelser er gældende fra 24. september 2014.